Lige nu går jeg på handelsskolen i Holstebro, hvor jeg er i gang med mit første år, og jeg er rigtig glad for det. Før har jeg gået på tre forskellige folkeskoler: Parkvejens Skole i Odder, Mejrup Skole og Nørre Boulevard Skolen i Holstebro. På Nørre Boulevard Skolen gik jeg i sportsklassen, hvor jeg spillede fodbold på højt plan. Det var rigtig sjovt, og jeg lærte en masse. Efter folkeskolen tog jeg 10. klasse på Staby Efterskole, og det var en virkelig god oplevelse, som jeg er rigtig glad for.
Jeg har også erfaring med at passe børn, både fast tidligere og en gang imellem nu, hvilket jeg synes er rigtig hyggeligt. Udover det har jeg arbejdet i Bilka og arbejder lige nu i Sport 24, hvor jeg er rigtig glad for at være. I en periode havde jeg faktisk begge jobs samtidig, hvilket var en god udfordring, som lærte mig at holde styr på tiden og tage ansvar for mange ting på én gang.